Fakta om 12K
12K A/S er en landsdækkende tolkevirksomhed, som leverer tegnsprogstolkning og skrivetolkning. Indenfor tegnsprogstolkning har vi haft landets største vækst i 2009-2010.
Vi leverer tolke til døve, hørehæmmede, CI-brugere og døvblinde.
Vi tilbyder derfor:
- tegnsprogstolkning
- tegnstøttet kommunikation tolkning (TSK)
- taktiltolkning
- mund-hånd-system (MHS)
Vi leverer tolk til:
- Socialtolkninger. Det kan for eksempel være familiefester, lægebesøg, sport og kultur arrangementer etc. Betaler af disse tolkninger er Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM).
- Arbejdsrelateret tolkning. Vi leverer tolkning til arbejdspladser, kurser, efteruddannelse og udlandsophold i relation til arbejdet. Tolkebrugerens lokale jobcenter bevilger timer hertil.
- Andre tolkeopgaver. Herunder hospitalstolkninger, samtaler hos sagsbehandler, fagforeninger mv.
Kvalitet og service
12K vil gerne skille sig ud fra andre tolkefirmaer. Vi vil være kendt for at have de bedste tegnsprogstolke, skrivetolke samt dygtige administratorer på vores kontor. Vores ansættelsespolitik foretages med omhu, og til den ansatte vil der være store udviklingsmuligheder.
Vores kompetente personale vil gøre alt for, at vores tolkebrugere altid føler det nemt at komme i kontakt med os. Vi ønsker at bidrage til at vores tolkebrugere går gennem dagen uden bøvl omkring brugen af tolk.
Vi kan tilbyde vores brugere et fast tolketeam, hvor 2-4 tolke vil være de primære tolke på stedet. At have sit eget tolketeam kan være meget udbytterigt. Specielt på tolkesteder hvor der tales meget internt, eller hvis det er et sted, hvor der allerede findes mange tegn for personer og steder.
Bestil tegnsprogstolk på tegnsprog
Vi har en bred vifte af former for tolkebestilling. Du kan ringe til os via video chat på tegnsprog (find os på skype, brugernavn: administration12K) eller via online tolkebestilling her på siden. Du kan sende en mail eller komme forbi et af vores kontorer i Århus eller København.
Vi glæder os meget til levere tegnsprogstolkning, skrivetolkning og/eller videotolkning til Jer.

